Generelt
99% af alle svinghjul har været gennem en hård kamp. Når man rigtig skulle ud og køre stræk i de gode gamle dage, skulle svinghjulet selvfølgelig låses og denne lille operation har patienten på det groveste fået varige men af. Mangel på aftrækkere, og mærkelige former for låsning af svinghjulet har sat sit præg på dem. Man taler generelt om to typer af svinghjul og ankerplader. Det ene sæt har Mitsubishi leveret og det andet Hitachi. Der er forskel på de to systemer så de er ikke direkte kompatible. Måler man svinghjulenes indre diameter får to resultater. Mitsubishi'ens diameter er 82,5 mm og Hitachi'ens 85 mm. Her ses et Hitachi svinghjul. De er i øvrigt lette nok at se forskel på.
Når man snakker om en tænding der avancerer, betyder det kort sagt at tændingstidspunktet ændrer sig efter motoromdrejningerne. Mange omdrejninger betyder høj stempelhastighed. Ønsker man forbrændingen optimal må man derfor tage hensyn til forbrændingshastigheden. Derfor et tidligere tændingstidspunkt. Den danske begrænsning i svinghjulet gør lige det modsatte af at avancere. Den forskyder tændingstidspunktet mod top som omdrejninger stiger. Det tvinger motoren i knæ så snart den kommer op i omdrejningsregisteret. Justeringen af platintændingen er simpel. Fast ankerplade gør indstillingsmulighederne få, og kort fortalt skal platinerne netop begynde at åbne når svinghjulet passerer F-mærket på.
Nyt avanceret svinghjul
Dette kan man benytte sig af hvis man ønsker et avanceret svinghjul på en gammel Mitsubishi tænding. Det er muligt at købe et avanceret svinghjul med Hitachi'ens diameter på 85 mm og sætte på Mitsubishi tændingen. Der bliver større gab mellem spoler og svinghjul, men det laver ikke om på noget, fordi det nye svinghjuls magneter er langt mere effektive. Man risikerer endda at nå spændinger på helt op til 12 V selvom det kun er en 6 V spole man har. Springer pærerne kan problemet ordnes nemt med en spændingsregulator. Har man en Hitachi tænding kan man selvfølgelig også bruge svinghjulet. I det tilfælde er en spændingsregulator en nødvendighed.
Med denne løsning får man en tænding der avancerer for ca. 550 kr. (2004 priser
Låst svinghjul
Denne trick er nok det mest kendte og det flest Honda'er kører rundt med. Begrænsningen som skal gøre motoren sløv i højere omdrejninger låser man. Dermed har man fjernet omdrejningsbegrænsningen, men har dog stadig ikke en avanceret tænding. At den ikke er avanceret betyder at man ved tændingsindstilling kan bestemme om man vil have sin maskine til at have maks. moment, eller mange omdrejninger. Stiller man tændingen mellem F- og T-mærket får man en momentmotor, men til gengæld bliver den hurtig ineffektiv ved høje omdrejninger. Eksperimenterer man med at stille tændingen før F-mærket kan man få motoren til at tage mange omdrejninger, dog mister man moment. Stiller man tændingstidspunktet for meget før "F" vil man ikke kunne starte maskinen. Her et par eksempler på svinghjul hvor de to små centrifugalkrafts påvirkede arme er blevet låst fast på mere eller mindre fantasifulde måder. De to sidste af billederne er af et svinghjul som jeg har låst. Jeg pillede simpelthen hele mekanismen ud og svejsede "knasten" på den anden del og drejede derefter emnet rent. Samlet med 6 mm bottomhead Umbraco-bolte og sikret med låsemøtrikker og Locktite.
|